OM OS

Fynsk VVS-installatør med rødder i det Sydfynske øhav

Mit navn er Michael Falch. Jeg er uddannet VVS-installatør, og har været i VVS-branchen siden 2004. Oprindeligt stammer jeg fra Ærø, men min familie bor nu i Svendborg, og jeg selv er flyttet til Odense.

Jeg startede mit eget firma, Falch VVS Teknik, tilbage i år 2014, hvor jeg havde hovedsæde på Østerbro i midten af Odense.

Jeg værdsætter kvalitet meget højt, og er som udgangspunkt ikke selv tilfreds med en opgave, før kunden er det. Det har medført, at mit firma har fået vokseværk, hvorfor vi per april 2020 flyttede domicil, og nu hører til i større lokaler på Brogårdsvej 2A i Bellinge, Odense SV. Herfra kan mine svende og jeg let køre til Odense, og med kort til motorvejsnettet kan vi let komme rundt og servicere resten af Fyn.

Vi er stadig et mindre firma, og fordelen ved dette er, at du altid har kontakt med mester – fra tilbudsgivning til endt arbejde. Jeg har ingen faste ramme, og giver mig gerne tid til at snakke opgaverne igennem, og forklare hvad der kan lade sig gøre. Herudover arbejder jeg gerne på skæve tider, så vi mødes og arbejder, når det passer dig bedst – i modsætning til de større virksomheder.

Vil du ringes op?

Udfyld formularen

et|icon_phone|

Eller ring til 60 37 55 21

Din lokale VVS-installatør og alsidige samarbejdspartner

Mit firma er meget alsidigt. Ud over at servicere Odense og resten af Fyn – samt tage os af enkelte opgaver på øerne, i Jylland samt på Sjælland – så spænder vores kunder også meget bredt. Vi kommer gerne og skifter en vandhane hos ”Hr. og Fru Husejer”, for herefter at kører ud til de store byggepladser og stå for hele entrepriser.

Vi tager os således både af private- og erhvervskunder, og vi håndterer opgaver inden for både VVS-, blikkenslager– samt ventilationsbranchen. Der er stort set ikke den opgave, der er for lille, for stor eller for kompleks – vi hjælper dig gerne!

Vi sætter en ære i at løse kundernes opgaver ud fra deres ønsker – og med den ekspertise mine svende og jeg har inden for vores felt, vil vi rigtig gerne være din sparringspartner, og kommer med forslag til dine projekter. Men det er naturligvis altid dig der bestemmer, hvad du ønsker vi skal hjælpe dig med. Sammen finder vi den løsning og den pris, der er bedst for dig – uden at gå på kompromis med opgavens kvalitet.

Odenseansk VVS-installatør med godt håndværkernetværk

Da jeg har min daglige gang i Odense, og efterhånden har været bosat her gennem en del år, har jeg fået opbygget et rigtig godt netværk, og er et fast medlem af netværksgruppen BNI Guld, hvor der sidder en masse stærke håndværksmæssige kompetencer.

Så har du et projekt, der kræver andre håndværkere, så tager jeg gerne kontakt via mine samarbejdspartnere, og sørger for en samlet pris og udførelse af opgaven. Jeg går op i, at dem jeg samarbejder med deler samme værdier som mig, og ikke går på kompromis med kvaliteten. Derfor står jeg altid inde for de håndværkere, som jeg anbefaler og selv bruger i forbindelse med projekter og andre opgaver.

Så har du et vandrør, som er sprunget? Et badeværelse som skal renoveres? En varmepumpe som skal installeres? Eller måske noget helt fjerde? Så ring til mig i dag – jeg er altid på telefonen, og giver gerne et uforpligtende tilbud på din opgave.

TLF: +45 60 37 55 21

Et firma med et stort hjerte for familien

Min mor har gennem mange år arbejdet sammen med min far i deres firma, Einar Falch Transport (indtil de valgte at sælge i 2017). Jeg har derfor haft den bedste opbakning til at starte selvstændigt, og de er begge en kæmpe del af firmaet. Mor hjælper til med alt i baglandet/på kontoret, mens min far hjælper lidt til ved at gå til hånde på lageret.

Nu er jeg så heldig at have en kæreste, som er rigtig god til tal og markedsføring – kort sagt, det som jeg helst vil være fri for at bruge for meget tid på. Min passion ligger i at være ude hos kunderne! Så hun hjælper også til, og sørger for at jeg kan arbejde mine timer ude hos kunderne, få tilbud sendt afsted, og få koordineret hvor mine svende skal ud at arbejde.

Jeg er meget taknemmelig over at have en familie med så stor forståelse for mit firma, og at alle engagerer sig så meget. Det gør, at jeg vågner hver morgen med et smil – og det smil, vil jeg gerne give videre til mine kunder.

Entreprenørskab ind med modermælken

Nogen lægger måske mærke til mit navn, Michael Falch, og tænker: Har vi ikke set en koncert med ham? Der må jeg desværre skuffe dig. Jeg synger kun i badet. Så er du interesseret i en koncert, så har du fat i den forkerte. Ham finder du mere med her: www.falch.dk.

Hvis du på den anden side skulle stå selv og synge i badet, og finde ud af, at der er en vandhane der drypper, toilettet løber eller du trænger til en ny scene, og gerne vil have renoveret badeværelset – så er jeg den helt rigtige at kontakte!

Andre synes måske at efternavnet Falch lyder dem bekendt fra transportbranchen. Den er god nok. Mine forældre har gennem mange år drevet vognmandsfirmaet Einar Falch Transport, og stået for fragt gennem Danske Fragtmænd på Sydfyn og det sydfynske øhav. Jeg er derfor opdraget til, at man skal arbejde hårdt, og være gode ved sine kunder, hvis man vil have en forretning op at stå.

Vi har også fået skrevet en fin artikel om ”far og søn”, som blev udgivet i Svendborg Avisen. Du kan læse artiklen på MitSvendborg.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om mig eller om firmaet, Falch VVS Teknik, så skriv eller ring gerne til mig.

Du finder mine oplysninger under emnefeltet kontakt.

Du er også velkommen til at finde mere information om firmaet på vores Facebookside.

Vi vil altid gerne i dialog med dig om dit næste projekt – stort som småt.

Vil du ringes op?

Udfyld formularen

et|icon_phone|

Eller ring til 60 37 55 21